Spændt fast med en makker i en enorm plasticbold kan man få sit livs snurretur, når man ruller ned ad bakken for fuld fart og i det højeste humør. Vi har to forskellige baner – en der er for alle, og en for dem, der vil have et ekstra skud adrenalin. Bolden er til to personer og er en fantastisk fælles oplevelse, man kan grine sammen af resten af dagen. Zorbing kræver en billet, men ingen tidsbestilling. Billetten kan købes flere steder i sommerlandet.
Aktiviteten kræver en højde på 140 cm. Maxvægten er 120 kg.