Find din indre Christian Eriksen frem, når du skal tage sejren i fodboldgolf. Du skal blandt andet skyde udenom forhindringer, der består af gamle rutchebane-levn fra da sommerlandet var forladt, sandbanker og rundt om hjørner. Der er 6 huller, I skal igennem på banen.
Tag et scorekort med på vejen og tæl skuddene op, så I kan holde øje med vinderen. Eller nyd bare en hyggelig runde.
Hvis I vil dyste videre, ligger discgolf-banen lige ved siden af. I kan også gøre det til alle tre gode gange golf ved at tilføje et slag minigolf.